Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank: Her er Brentfords planer for januarvinduet

23.12.2023 Kl. 11:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ikke længe til, at transfervinduet i januar slår dørene op. Det betyder, at klubber rundt om i verden igen kan handle. Thomas Frank forventer dog ikke den store aktivitet fra Brentfords side.

Det fortalte han i forbindelse med et pressemøde fredag.

– Vi er altid forberedte, men vi foretager os normalt ikke så meget i januar. Det er et sværere marked i den måned. Noget kan ske, men det er ikke noget, der haster. Den eneste position, hvor vi har problemer, er på back-positionen, siger Thomas Frank ifølge BBC Sport.

Derudover regner Frank også med, at Ivan Toney ikke forlader klubben i løbet af transfervinduet. Der har ellers været heftige rygter, der gik på, at han kunne være på vej til Arsenal eller Chelsea.

– Han er en Brentford-spiller, og jeg forventer, at han er en Brentford-spiller i foråret

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har Toney dog en klar plan for 2024.

Han ønsker nemlig en ny udfordring. Og derfor skiftede han da også agentbureau, så han nu repræsenteres af Stellar, meldte den italienske journalist tilbage i september.

Selvom Brentford-træner Thomas Frank ikke forventer, at klubben skal være særlig aktive, når december bliver til januar, går der alligevel rygter om mulige ankomster.

Eksempelvis sættes klubben fra Gtech Community Stadium i forbindelse med en 25-årig landsholdsspiller. Læs mere her.

Brentford ligger nummer 12 i Premier League med 19 point efter 17 kampe. Klubben har 10 point ned til Luton, der ligger under nedrykningsstregen. Derfor har man nu allerede sikret sig god luft, samtidig med, at flere stjerner så småt vender retur.

Næste kamp er mod Wolves 27. december.

Thomas Frank kan desuden glæde sig over, at en dansker er tilbage fra sin skade og vil være tilgængelig til kampen. Læs mere her.

For nylig skrev en Brentford-dansker historie for klubben. Læs mere om den historie her.

Annonce