Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sur smiley: Stor fejl på Old Trafford

22.12.2023 Kl. 22:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilbage i november blev Manchester United ramt af en uheldig sag.

Efter et arrangement på Old Trafford blev flere personer syge, og det skyldes maden på The Theatre of Dreams.

Det var rå kylling, som personalet havde serveret for gæsterne, og det havde altså resulteret i, at flere personer var blevet syge.

The Athletic meldte dengang, at der var blevet indledt en undersøgelse af sagen.

Og nu har det altså fået konsekvenser.

Efter en kontrol af Food Standards Agency, som er det engelske svar på Fødevarestyrelsen, har Manchester United fået et 1-tal. Det svarer til en sur smiley.

Førhen havde Manchester United et flot 5-tal, og meldingen fra Food Standards Agency er, at der er nogle punkter, hvor skal forbedre sig.

Det gælder håndteringen af madhygiejne, som har ‘nødvendig forbedring’, mens forvaltningen af maden har brug for ‘en stor forbedring’.

Manchester United har informeret, at de vil tage det seriøst efter en enkelt hændelse i deres køkken.

– Manchester United serverer tusindvis af måltider hver måned og har i lang tid haft en vurdering på 5-taller.

– Efter en undersøgelse blev det bekræftet, at en mindre mængde af råt kød blev serveret ved et arrangement uden for en kampdag, skriver klubben på Food Standards Agency som en kommentar på den nye vurdering.

Annonce