Transfervinduet: Her er Tottenhams januarplaner
Transfervinduet venter lige om hjørnet, og Tottenham kan tænkes at komme til at være aktiv.
Fra den 1. januar kan klubberne i Premier League købe nye spillere, og det lader til, at Tottenham vil kigge på muligheden for at handle på transfermarkedet.
The Lilywhites lavede en del ændringer på holdet i sommerens transfervindue, og der er ikke forfærdeligt mange penge at gøre godt med i januar, men hvis den rigtige mulighed opstår, vil London-klubben alligevel være klar til at slå til.
Op til åbningen af transfervinduet har The Athletic kigget på, hvilke planer ledelsen i Tottenham har for januar.
– Skader og karantæner har plaget Tottenham-truppen, der allerede var i en proces, så manager Ange Postecoglou og ledelsen vil sigte efter at bygge videre på truppen i januar, skriver den meget respekterede journalist David Ornstein.
– Spurs har som størstedelen af deres rivaler et stramt budget at arbejde med, men det forhindrer dem ikke at lave handler. De skal bare være kreative.
– Prioriteten er en midterforsvarer, og der bliver gjort et stort stykke arbejde. Navne som Nice-spilleren Jean-Clair Todibo bliver nævnt, men det er tvivlsomt, at den franske landsholdsspiller skifter til Tottenham denne vinter.
Derimod vil Tottenham bruge den næste tid på at se, hvordan blandt andre James Maddison og Manor Salomon kommer sig over deres skader, inden der træffes en beslutning om at købe en central midtbanespiller eller en kantspiller.
Mest af alt kan det dog blive et transfervindue, hvor Tottenham gerne vil rydde op i truppen.
– Man vil lytte til bud på Eric Dier, og ellers skifter han gratis til sommer, og Pierre-Emile Højbjerg kan måske smutte, hvis der lander det rigtige bud, skriver Ornstein.
Her kan du læse alle nyheder om Tottenham.
Herunder kan du få et overblik over Tottenhams signings indtil videre i denne sæson.
| Brennan Johnson (410 millioner kroner) | |
| James Maddison (345 millioner kroner) | |
| Pedro Porro (298 millioner kroner) | |
| Micky van de Ven (298 millioner kroner) | |
| Dejan Kulusevski (224 millioner kroner) | |
| Guglielmo Vicario (138 millioner kroner) | |
| Alejo Veliz (112 millioner kroner) | |
| Ashley Phillips (17 millioner kroner) | |
| Manor Solomon (Fri transfer) |