Transfervinduet: Her er Chelseas januarplaner
Transfervinduet venter lige om hjørnet, og Chelsea har planer.
Fra den 1. januar kan klubberne i Premier League købe nye spillere, og det lader til, at Chelsea har til hensigt at være aktiv på transfermarkedet igen.
Over det seneste halvandet år har The Blues hentet den ene spiller efter den anden og brugt mange milliarder på at styrke truppen, men Mauricio Pochettino er stadig ikke tilfreds med truppen.
Op til transfervinduet har The Athletic set nærmere på, hvad der kan være i vente hos The Blues i løbet af januar.
Her er meldingen fra det velansete medie, at det ikke bliver et stille transfervindue for London-klubben, der slog sin transferrekord for et lille år siden, da Enzo Fernández blev købt til allersidst i januars transfervindue.
– I de kommende uger kan vi forvente, at der bliver købt en angriber. Det kan endda blive en aftale, der bliver indgået i vinter for en spiller, der kommer når sæsonen slutter, skriver den meget respekterede journalist David Ornstein.
– Alle kan se, at målscoringen har været problematisk, og uanset om det er en etableret angriber, en alsidig angriber, et topnavn eller en mindre kendt spiller, er det deres primære fokus.
Samtidig går meldingen på, at Brentford-stjernen Ivan Toney ikke står så højt på ønskelisten hos Chelsea, som det er blevet rapporteret andre steder.
Også længere tilbage på banen kan Chelsea ende med at være aktive i januar.
– Med Thiago Silva gående ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt, og han forventes ikke at blive efter det, kan der komme aktivitet omkring pladsen som midterforsvarer.
– Chelsea ser ud til at være glad for deres to målmænd og de har en større bredde på midtbanen end noget andet sted. Det er også en del af grunden til, at de måske vil lytte til bud på Gallagher, skriver Ornstein.
Chelsea-profilen, der har båret anførerbindet en række gange denne sæson, har kun 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og både Tottenham og Newcastle er angiveligt interesserede.
Derudover kan Trevoh Chalobah også meget forlade klubben, men ellers vil The Blues primært udleje spillere for at give dem seniorerfaring. Det gælder dog ikke for Noni Madueke.
Her kan du læse alle nyheder om Chelsea.
Herunder kan du få et overblik over alle Chelseas signings indtil videre denne sæson.
| Moisés Caicedo (865 millioner kroner) | |
| Roméo Lavia (463 millioner kroner) | |
| Christopher Nkunku (447 millioner kroner) | |
| Cole Palmer (350 millioner kroner) | |
| Axel Disasi (336 millioner kroner) | |
| Nicolas Jackson (276 millioner kroner) | |
| Robert Sánchez (214 millioner kroner) | |
| Lesley Ugochukwu (201 millioner kroner) | |
| Deivid Washington (119 millioner kroner) | |
| Ãngelo (112 millioner kroner) | |
| Djordje Petrovic (104 millioner kroner) | |
| Diego Moreira (Fri transfer) |