Langt over gennemsnittet: På vej mod rekord
Her omkring halvvejs gennem Premier League-sæsonen er en rekord på vej til at blive slået, og det er endda med markant afstand.
Normalvis bliver der scoret på 78 procent af alle straffespark i den bedste engelske række, men i denne sæson er skarpheden fra de 11 meter langt højere.
Der er således blevet scoret på 91,67 procent af alle spark fra pletten, og det er langt over den nuværende rekord, som blev sat i 2013/14-sæsonen, hvor 83,91 procent af alle straffespark blev omsat til scoring.
Det viser tal fra The Athletic.
Mediet beskriver en mulig grund til, at der bliver scoret så mange mål på straffespark, at målmændene for flere sæsoner fik indskrænket deres bevægelser på stregen. De skal således have mindst én fod på mållinjen, når straffesparket taget.
Ifølge mediet taget det mellem 0,6 sekunder og 1 sekund for en målmand at nå ud til et hjørne, når de starter i midten af målet. Til sammenligning kan et spark nå i mål på blot 0,4 sekunder.
Derudover er der også en langt større andel af venstrebenede sparkere, der har taget straffespark i denne sæson, og der spekuleres i, om målmændene har sværere ved at læse deres spark.
I skrivende stund er der scoret på 44 af 48 straffespark i denne sæson, og da Robert Sánchez tidligere i december reddede Bruno Fernandes’ forsøg fra pletten, stoppede Chelsea-målmanden en stime på 32 straffespark i træk, der var blevet scoret på.
Det ligger altså en Premier League-rekord og venter på at blive slået.