Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Super League jubler: Lover vildt tiltag for fans

21.12.2023 Kl. 10:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Så blev det en kendsgerning.

UEFA eller FIFA har handlet i strid mod konkurrencelovgivningen, da de meldte ud, at de skulle godkende en ny klubturnering, da Super League blev etableret tilbage i april 2021.

Det har Den Europæiske Unions Domstol i dag bekræftet.

Det har skabt stor jubel hos A22 Sports Management, som blev formet og skulle tage sig af hele retssagen for Super League.

Dommen betyder, at UEFA eller FIFA ikke kan straffe de klubber eller spillere, som skulle gå hen og blive en del af Super League.

Inden domafsigelsen meldte A22 Sports Management ud, at de fortsat vil etablere en ny turnering, når de fik loven på deres side.

– Vi vil foreslå en åben europæisk turneringsformat med mere end 60 klubber, og vi vil sikre, at klubberne får en lige og fair behandling.

Efter domafsigelsen er den administrerende direktør for A22 Sports Management, Bernd Reichart, ude med en melding til fansene.

– Vi har vundet #RightToCompete. UEFAs monopol er ovre. Fodbold er frit. Klubberne er nu frie af truslen om sanktioner og frie til at afgøre deres egen fremtid, siger Bernd Reichart.

– Vi vil foreslå, at det for fansene skal være gratis at se alle Super League-kampe. For klubberne vil indtægter være garanteret, lyder det fra direktøren.

A22 Sports Management vil senere i dag afholde en pressekonference.

Her kan et nyt turneringsformat for Super League muligvis blive afsløret.

Annonce