Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bøder på vej: FA sigter Brentford og Aston Villa

20.12.2023 Kl. 15:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det gik ikke stille for sig i flere af weekendens Premier League-kampe.

Den mest dramatiske kamp var dog opgøret mellem Brentford og Aston Villa på Gtech Community Stadium.

I opgøret opstod der tumult blandt spillerne fra de to mandskaber, hvor Mathias Zanka Jørgensen blandt andet var involveret. Se billederne her.

Men opførslen bliver ikke uden konsekvenser.

Det engelske fodboldforbund har i dag oplyst, at man har sigtet de to Premier League-mandskaber.

Sigtelserne lyder på, at klubberne ikke har formået at kontrollere spillernes opførsel i det 85. minut.

Både Brentford og Aston Villa kan vælge at appellere mod sigtelsen, men det er formentlig usandsynligt.

Begge klubber forventes derfor at blive straffet med bøder.

Senest har Manchester City også fået en bøde, men det var for at omringe dommeren. Læs mere om det her.

Annonce