Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter vildt år: Haaland og Guardiola modtager store priser

20.12.2023 Kl. 10:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erling Haaland og Pep Guardiola blev tirsdag aften dekoreret med fornemme priser.

Manchester City er i øjeblikket deltagere ved klub-VM i Saudi-Arabien.

Derfor måtte de tirsdag aften modtage to store priser in absentia.

Her blev Erling Haaland kåret som årets verdensstjerne af BBC, mens Pep Guardiola kunne snuppe prisen som årets træner.

Profiler fra hele sportsverdenen var nomineret og samlet til begivenheden.

Det var BBC’s læsere, der afgjorde, hvem der løb med prisen. Podiet fuldenedes af den sydafrikanske rugbykaptajn Siya Kolisi og Formel 1-verdensmesteren Max Verstappen, der kom ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

23-årige Haaland scorede 52 mål for Manchester City på tværs af samtlige turneringer i den forgangne sæson.

Manchester City vandt Premier League, Champions League og FA Cuppen i løbet af sæsonen.

Derudover slog Haaland rekord i Premier League med sine 36 mål i 38 kampe.

– Tak for at have stemt på mig som årets verdensstjerne. Sidste sæson var utrolig. Jeg vandt treblen, og vi gjorde det forrygende, lød det fra Haaland.

Pep Guardiola udtalte sig også om prisen.

– Det er en meget stor ære at vinde denne pris. Ligesom alle andre trænere i enhver sportsgren, er årsagen til, at vi anerkendes, at vi har vundet så meget som et hold. Spillere, trænere, fysioterapeuter, staben. Det er takket være dem, at jeg kan modtage denne, lød det fra den spanske mestertræner.

Derudover blev Manchester City kåret som årets hold anno 2023.

Manchester City må desuden undvære stjernetrio til fredagens finale ved klub-VM mod brasilianske Fluminense. Læs mere her.

Annonce