Efter TV 2-exit: Kenneth Perez åben over for nyt job i Danmark
For nylig kom det frem, at Kenneth Perez ikke får forlænget sin kontrakt hos TV 2.
Dermed blev hans sidste kamp, som han skulle dække, opgøret mellem Nordirland og Danmark 20. november.
Trods afskeden med TV 2, er Perez klar, hvis et medie i Danmark, skulle have den tidligere Ajax-bomber i tankerne.
– Det står jeg åben over for, hvis der skulle være en kanal i Danmark, der synes, at det kunne være sjovt. Nu har jeg jo ESPN, som laver alt Æresdivisionen, så det er i perioderne med landshold, at jeg har tid til at lave noget andet. Men det står jeg helt klart åben over for, siger Perez i et interview med Tipsbladet.
Kenneth Perez arbejder i forvejen som ekspertkommentator hos hollandske ESPN. Her han været ansat siden sommeren 2013.
Den i dag 49-årige Perez spillede i perioden fra 2003 til 2006 24 A-landskampe for Danmark.
I sin karriere nåede han forbi AB og F.C. København herhjemme. Men det var for alvor i Holland, at karrieren udfoldede sig.
Efter et kort ophold hos MVV Maastricht, gik turen videre til AZ Alkmaar, inden turen gik videre til Ajax, PSV og Ajax igen. Twente blev slutdestinationen. Perez’ karriere sluttede i 2010.