Imponerende: Tre danskere topper på CL-liste
Gruppespillet i Champions League er netop blevet færdigspillet.
I næste uge skal der trækkes lod til ottendedelsfinalerne, hvor FC København er med i bowlen og kan trække Arsenal eller Manchester City.
FC København er den helt store overraskelse af de hold, der er gået videre fra gruppespillet, og det skyldes nogle flotte præstationer af FCK-spillerne.
Nogle har imponeret mere end andre, og en af danskernes helt store profiler er Rasmus Falk.
Det er blevet til en enkelt assist, men midtbanespilleren bidrager med noget helt andet, som er guld værd for Jacob Neestrup. Nemlig et kæmpe løbepensum.
Efter gruppespillet er Rasmus Falk den spiller i Champions League, som har dækket flest meter. Det viser statistikkerne fra UEFAs hjemmeside.
FCK-stjernen har spillet samtlige minutter i gruppespillet og løbet hele 79,4 kilometer. Det svarer til 13,2 kilometer per kamp.
Hele tre danskere er i top ti over de spillere, som har løbet flest kilometer. Se top ti nedenfor:
| 1. Rasmus Falk (FC København) – 79,4 km |
| 2. Frederik Aursnes (Benfica) – 76 km |
| 3. Mads Bidstrup (Red Bull Salzburg) – 75,5 km |
| 4. Joshua Kimmich (Bayern München) – 75,1 km |
| 5. Lukas Lerager (FC København) – 75 km |
| 6. Stephen Eustáquio (FC Porto) – 75 km |
| 7. Joao Neves (Benfica) – 74,8 km |
| 8. Arthur Vermeeren (Antwerp) – 73 km |
| 9. Callum McGregor (Celtic) – 73 km |
| 10. IB Hwang (Røde Stjerne Beograd) – 72,6 km |
Se også FC Københavns mest sandsynlige modstandere i ottendedelsfinalerne her.