Schmeichel advarer mod fyring af Ten Hag
Manchester United røg tirsdag aften ud af europæisk fodbold, da det blev til et 1-0-nederlag til Bayern München. Dermed kunne De Røde Djævle, uanset resultatet i København, hvor FCK endte med at vinde 1-0 over Galatasaray, ikke avancere til hverken Champions League eller Europa League. De kritiske røster er begyndt at røre på sig i og omkring Manchester United, hvor især klubbens manager, Erik ten Hag, står for skud.
Men den danske målmandslegende Peter Schmeichel mener ikke, at en fyring af Erik ten Hag vil hjælpe på noget.
Tværtimod.
– Jeg mener, Ten Hag kan vende det om. Han har gode kort på hånden. Der er en masse folk, der mener, at vi bør skifte manager igen, og det er en holdning. Men til hvem? Hvem skal den næste være?
– Problemerne stikker meget dybere. Det er strukturelle problemer hos fodboldklubben.
– Denne fodboldklub kræver bestemt en masse ændringer, og vi håber, at en aftale med INEOS sker, og det ved, vi ved fra den aftale, er, at de kommer ind og tager ansvaret over alle anliggender relateret til fodbolden.
– Vi får noget ny inspiration, ny lederskab, nye idéer og også nye folk, lyder det fra Schmeichel i et interview med CBS Sports.
Manchester United-legenden Paul Scholes mener heller ikke, at det er den rette løsning at fyre Erik ten Hag. Læs mere her.