Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Newcastle planlægger flere signings fra Saudi-Arabien

10.12.2023 Kl. 11:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle United planlægger flere lejeaftaler i januar fra Saudi-Arabien.

Det melder mediet Football Insider.

Der er ikke snak om permanente aftaler for Eddie Howe & co., da The Magpies efter sigende er meget tæt på deres Financial Fair Play-grænse, hvilket betyder, at deres transferbudget i det kommende vindue vil være ekstremt stramt.

Det har opmuntret Newcastle til at udnytte lånemarkedet denne vinter og bruge deres forbindelser til Saudi-Arabien til at forsøge at få deres stjernespillere til at skifte.

For The Magpies er ejet af Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond, PIF, der også ejer en kvartet af saudiske klubber – Al-Nassr, Al-Hilal, Al-Ittihad og Al-Ahli.

At Newcastle kunne låne spillere fra Saudi-Arabien har fået en del kritik, men det er lovligt i den forstand, at i sidste måned stemte Premier League-holdene 13 mod syv imod et forbud mod låneaftaler mellem associerede klubber.

Newcastle, der tabte i midtugen med hele 3-0 til Everton, skal i dag, søndag, krydse klinger med Tottenham. Den kamp starter 17:30.

Annonce