Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedøm selv: Bliver Arsenal snydt for et mål?

09.12.2023 Kl. 21:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal tabte 1-0 på Villa Park lørdag aften, men i slutminutter fik The Gunners bolden over stregen. 

Scoringen endte dog ikke med at blive godkendt efter et længere VAR-gennemsyn, hvor der blev tjekket for hånd på bolden af Kai Havertz.

Tv-billederne viste også, at tyskeren ramte bolden med hånden, men det var derimod ikke til at se, om det var ham eller Eddie Nketiah, der endte med at prikke bolden over stregen. 

Og netop hvem der havde sidste berøring på bolden kan have meget at sige, når det kommer til, om målet skulle godkendes eller ej. 

Det er således ikke tilladt for den spiller, der scorer, at røre bolden med armen i sekvensen lige før et mål. Anderledes kan det dog forholde sig, hvis det er en anden spiller, som får bolden i netmaskerne. 

I denne situation, som du kan se i videoen øverst i artiklen, blev der dog vurderet, at der var sket noget ulovligt i forbindelse med scoringen, og derfor fik Arsenal ikke lov til at juble over en udligning. 

Nederlaget for The Gunners betyder også, at Liverpool har overtaget førstepladsen i Premier League, inden The Reds i næste weekenden skal spille mod Manchester United på Anfield. 

Tidligere på dagen dummede en af Manchester Uniteds store stjerner sig i ydmygelsen på 3-0 mod Bournemouth, og det kan du læse mere om lige her.

Annonce