Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods 15 sejre i træk: Der er langt til rekorden

09.12.2023 Kl. 21:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa er fantastiske på eget græs. 

Lørdag aften blev Arsenal besejret 1-0 på en scoring af John McGinn, og dermed skrev Birmingham-klubben historie. 

Det er nemlig første gang, at klubben har vundet 15 hjemmekampe i ligaen på stribe, men det er dog ikke ensbetydende med, at Premier League-rekorden er inden for rækkevidde. 

For det er den nemlig langt fra. 

Tilbage i 2019 og 2020 leverede Liverpool nemlig helt utroligt på Anfield, og det resulterede i 24 hjemmesejre på stribe fra den 9. februar 2019 til den 11. juli 2020. 

Hvis Aston Villa skal slå den rekord, vil det kræve lutter hjemmesejre resten af sæsonen, og så kan rekorden faktisk blive slået mod Liverpool i runde 37. 

I første omgang kan Unai Emery dog koncentrere sig om, at Aston Villa på torsdag møder Zrinjski fra Bosnien i Conference League-gruppespillet, hvor det engelske mandskab allerede er gået videre. 

Næste opgave i Premier League er på søndag, hvor der venter en udekamp mod Brentford. Her vil Unai Emery være uden både Lucas Digne og Douglas Luiz, som afsoner karantæne efter at have modtaget fem gule kort i løbet af sæsonen. 

Her kan du læse vores karakterbog fra Aston Villas kamp mod Arsenal, og i videoen øverst i artiklen kan du se John McGinns scoring. 

Annonce