Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræfter: FC Barcelona vil forhandle med Manchester City

Af Emil Plovgaard
09.12.2023 Kl. 15:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden længe vil FC Barcelona forsøge at købe João Felix og João Cancelo fri af deres kontrakter med henholdsvis Atlético Madrid og Manchester City.

Sådan lyder meldingen fra klubbens præsident, Joan Laporta, der har udtalt sig til avisen Asharq Al-Awsat.

Den portugisiske duo, der begge repræsenteres af stjerneagenten Jorge Mendes, ankom begge på lejeaftaler i slutningen af sommerens transfervindue.

– Vi er interesseret i, at de begge bliver hos Barcelona. Vi forsøger at håndtere disse forhandlinger snart, som I ved. Deco (klubbens sportsdirektør, red.) planlægger den bedste måde at forhandle på.

– Vi har et smukt venskab med Atlético Madrid og Manchester City, siger Laporta.

Xavi Hernández var i den forgangne sæson med til at hive ligatrofæet hjem til FC Barcelona for første gang i fire år.

Det helt store mål for 2023/24-sæsonen er at vinde det spanske mesterskab igen, siger Laporta.

– Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det igen, for nu har vi spillere tilbage på midtbanen efter skader. Som I kunne se mod Atlético Madrid, kontrollerede vi kampen igen. Vi har boldbesiddelsen, og når Barcelona har bolden, bliver det nærmest umuligt (for modstanderen, red.), siger Laporta.

En anden catalansk klub i form af Girona, der må siges at overpræstere, ligger i øjeblikket på andenpladsen i La Liga, mens Real Madrid indtager førstepladsen.

Derfor er FC Barcelona lige nu at finde på en tredjeplads.

– De (Girona, red.) har en stor sæson. De spiller rigtig godt, og holdånden er stærkt. Og som catalaner er jeg meget, meget glad for, at Girona – gennem sit hold – nu kendes over hele verden.

– De har en masse potentiale til at spille i Champions League i næste år, hvis de gør, hvad de gør nu, slutter Laporta.

Tidligere på efteråret lød det også, at FC Barcelona vil handle i Brighton. Læs mere her.

Annonce