Kane udpeger: Det er de to hårdeste modstandere
Efter mange år i Premier League forlod Harry Kane det engelske til fordel for Bayern München i Bundesligaen.
Gennem sine mange sæsoner i Premier League samt sin tid på det engelske landsholds har Harry Kane stået over for mange gode forsvarsspillere.
Men hvem er de bedste, han har spillet over for? Det har han givet sit eget bud på.
– De hårdeste modstandere jeg har spillet over for? I mine unge dage spillede mod John Terry, og jeg mente, at han var en af de hårdeste dengang, siger Harry Kane til ESPN og fortsætter:
– Han var en af de bedste forsvarsspillere i verden. Meget klog og intelligent.
– Og så er der Chielliini. Jeg har mødt ham mod Italien og Juventus. Han var virkelig hård at spille imod. Han er også meget klog og bruger sin krop godt. Han er stærk og god i luften, så jeg går nok med de to, lyder det fra Harry Kane.
Harry Kane har været brandvarm for Bayern München i denne sæson, hvor han står noteret for 22 mål efter 18 kampe – 18 mål i Bundesligaen og fire mål i Champions League.