Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank giver særlig person æren for Eriksen-signing

10.12.2023 Kl. 15:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 31. januar 2022 var en stor dag for Brentford. 

Her kunne klubben nemlig annoncere, at Christian Eriksen havde skrevet under på en kontrakt gældende for resten af 2021/22-sæsonen. 

Den danske stjernespiller havde stået uden klub i flere måneder efter at have fået indopereret en ICD-enhed som følge af sit hjertestop i Parken under EM-slutrunden, og muligheden for at hente ham havde Thomas Franks søn fået øje på. 

Derfor får han også en del af æren for, at Brentford endte med at få Eriksen til klubben. Det fortæller Thomas Frank i DR-podcasten Genstart.

– Først vil jeg sige, at jeg er nødt til at give min søn en lille smule kredit. Han ringede til mig i oktober og siger: ”far, ring til Eriksen. Han skal i gang igen.” Og så gjorde han det igen i december: ”far, nu ringer du til Eriksen”, husker Brentford-manageren. 

– Ja okay, det må jeg hellere gøre. Så snakkede jeg selvfølgelig med klubben om, at det måske var en god idé. Så ringede jeg til Christian og spurgte, hvordan han havde det. Men udover det havde jeg gået og tænkt lidt på, om du skal til i gang med fodbold igen – eller det vidste jeg, at han skulle, for han havde haft det her interview med DR. 

– Så siger han: ”sjovt nok har jeg faktisk også tænkt lidt på dig, Thomas.” Nå, så tror jeg, at vi har en god chance for at finde ud af noget. 

Eriksen blev hurtigt fast mand i startopstillingen hos Brentford, og han nåede at spille 11 kampe for klubben, hvor det blev til én scoring og fire assists. 

Opholdet i danskerklubben blev dog ikke forlænget, og i stedet fortsætte Eriksen sin karriere hos Manchester United, hvor han stadig er lige nu. 

Annonce