Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Newcastle: Nu klager endnu en PL-klub til UEFA

Af Emil Plovgaard
01.12.2023 Kl. 17:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på dagen lød det, at Newcastle havde indgivet en klage til Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA.

Men klubben fra det nordøstlige England er langt fra ene om at klage sin røst til forbundet, der har hovedsæde i Nyon i Schweiz.

Nu har Aston Villa nemlig også indgivet en klage til UEFA. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Klagen har sin oprindelse i gårsdagens Conference League-opgør mod Legia Warszawa. Som følge af voldsomme optøjer, blev fire politibetjente såret og 46 polske tilhængere anholdt.

Ifølge Birmingham-klubben fandt – 11.30 dansk tid i går – et sikkerhedsmøde mellem UEFA-repræsentanter, det lokale politi, Aston Villa og Legia Warszawa sted.

Her nægtede den polske klub, skriver Villa, at acceptere antallet af tildelte billetter. Det er i stærk kontrast til den gængse procedure.

På mødet kom det frem, at repræsentanter fra Legia Warszawa ville møde sine tilhængere 15.30. Her ville den polske hovedstadsklub meddele dem beslutningen om den nedsatte kapacitet i udeafsnittet.

Klokken 16 meddelte Legia Warszawa, at man ville tage imod den nedsatte kapacitet. Det var i øvrigt en beslutning, klubben var blevet orienteret om en måned forinden.

Aston Villa stiller sig stærkt utilfreds med situationen.

– Aston Villa vil foretage handlinger for at sikre, at andre klubber og politistyrker rundt om i Europa ikke eksponeres for lignende sikkerhedsrisici som følge af Legia Warszawas beslutninger.

– Vi er umådeligt taknemmelige overfor West Midlands Police, der sørgede for sikkerhed til vores tilhængere og lokalsamfundet i aftes, og vi er tilfredse med, at de også vil give deres egne betragtninger til UEFA, skriver klubben på sin hjemmeside.

Annonce