Pas på, Højlund: United intensiverer jagt på målkonge
Erik ten Hag er efter sigende opsat på at hente en angriber i januartransfervinduet.
Rasmus Højlund er hollænderens foretrukne, og han vil nu have bringe mere konkurrence til den danske angriber.
I går lød der en melding på, at Serhou Guirassy er på Manchester Uniteds radar – og spekulationerne tager nu fart.
BILD og The Guardian beretter nu også om Manchester Uniteds store interesse i Serhou Guirassy frem mod januartransfervinduet.
Den engelske avis melder, at Manchester United-repræsentanter intensiverer jagten og er i kontakt med Serhou Guirassys agenter.
Stuttgart-angriberen er efter sigende meget smigret over interessen fra De Røde Djævle, og tidligere har han også gjort det klart, at et skifte til Premier League er en drøm for ham.
– Det kan jeg ikke skjul. Alle ved, at Premier League er en af dem kompetitive ligaer i verden, udtalte han til The Guardian, da han blev spurgt om et muligt drømmeskifte til England.
I 11 kampe har han scoret hele 15 mål i denne sæson, og baseret på de statistikker kan han muligvis blive et røverkøb.
Den 27-årige franskmand har en frikøbsklausul på blot 130 millioner kroner.
Derfor er han heller ikke kun eftertragtet hos Manchester United. BILD melder, at klubber som AC Milan, Newcastle og Atletico Madrid også er interesseret i ham.