Kun sket tre gange før: Liverpool fortsætter vild stime
Liverpool sikrede sig torsdag aften avancement til Europa League-knockoutrunderne til foråret med en overbevisende sejr over LASK Linz.
Du kan se vores karakterbog fra opgøret her.
Dermed fortsætter Jürgen Klopps mandskab en vild stime, som holdet har kørende.
Sejren betyder nemlig, at Liverpool nu har vundet de første 10 hjemmekampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
Det er kun sket tre gange før, nemlig i 1893/94-, 1972/73- og 1985/86-sæsonen, skriver statistiksiden Opta på det sociale medie X.
I førstnævnte sæson vandt klubben sine første 16 kampe på eget græs, mens det i 1972/73-sæsonen blev til 11 sejre i træk på hjemmebane. I 1985/86-sæsonen skulle der gå 13 kampe, før klubben smed point på hjemmebane.
Liverpool har mulighed for at udbygge stimen søndag, hvor Fulham gæster Anfield.