Bud er afgivet: Tottenham vil på rov i Saudi-Arabien
Flere store navne skiftede i sommertransfervinduet til den saudiske liga.
Én af de klubber, der hentede nogle store stjerner, var Al-Ittihad.
Karim Benzema, Fabinho og N'Golo Kanté skiftede til den saudiske klub, og det samme gjorde Jota, men skiftet er ikke endt som forventet. Langt fra endda.
Den 24-årige portugiser blev hentet i Celtic for en sum af 215 millioner kroner, men han blev ikke blevet registreret i truppen som en af de otte udenlandske spillere, som reglerne tillader. Derfor kan han ikke spille i ligasammenhæng.
Tidligere er det blevet meldt, at et januarskifte til Tottenham kunne være en mulighed, og det forlyder nu, at London-klubben intensiverer jagten på Jota.
The Times beretter nu, at Tottenham har fremsendt et bud til Al-Ittihad om at hente Jota på en lejeaftale.
Ange Postecoglou er opsat på at blive genforenet med portugiseren, som han kender fra sin tid i Celtic.

Inden skiftet til Al-Ittihad var Jota sæsonen inden en stor stjerne for Celtic, hvor han scorede 11 mål og lavede 10 assists i ligaen.