Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

15-årig dansker er på radaren hos topklubber i Premier League

27.11.2023 Kl. 12:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere klubber i Premier League følger nøje med i Tristan Panduros udvikling.

Heriblandt skulle være Arsenal og Manchester City. Det skriver Daily Mail.

Panduro, der er på kontrakt hos F.C. København, er i øjeblikket en del af U17-mandskabet i den danske hovedstadsklub.

 

Det ventes dog ikke, at han fortsætter sin karriere i Danmark ret meget længere, skriver avisen, med henvisning til den store interesse fra udlandet.

Panduro, der har mellemnavnet Aldcroft, kan repræsentere både Danmark og England, men lige nu tørner han ud for de danske ungdomslandshold. Dermed minder situationen lidt om den, man ser hos Chidozie Obi Martin fra Arsenal.

Han er anfører på det danske U16-landshold, og det var i den forbindelse, at flere topklubber forleden fik muligheden for at se ham an.

En venskabsturnering endte med guld til Danmark efter kampe mod Holland, Mexico og Saudi-Arabien. Sidstnævnte scorede han imod.

Den centrale midtbanespiller har kontraktudløb i slutningen af 2025.

Panduro skiftede til F.C. København fra OB i sommeren 2022.

Annonce