Gravesen tordner igen: Det er sgu vores landshold!
Fredag kvalificerede Danmark sig til EM-slutrunden med en 2-1-sejr over Slovenien.
Mandag blev præstationen så undergravet af en pinlig blamage i Nordirland, hvor det danske landshold ikke var til stede, og hvor man tabte med 0-2.
Selvom Danmark har vundet syv ud af de 10 kampe, så må man gerne være utilfreds med. hvordan tingene er forløbet.
Det mener i al fald fodboldekspert på Discovery+ Thomas Gravesen.
På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er forkælet at være utilfreds, svarer Gravesen således.
– Nej, vi er da ikke forkælede. Vi har spillere i den danske landsholdstrup, som løber og spiller i Europas største klubber. Må man ikke have forventninger til det? Nogle koster en halv milliard, nogle spiller i Tottenham, nogle spiller i Manchester United, nogle har vundet Europa League. Vi skal da have forventninger til dem alle sammen! Og også forventninger til Hjulmand om, at han skal kunne styre det her.
– Hvordan skal vi forholde os til, at vi har spillere fra den øverste hylde? Skal vi passe på med at være kritiske? Hvad er nu det? Det er sgu vores landshold! Det er Danmark, de spiller for, og der gælder bare nogle andre regler, end der gør for klubhold, siger Gravesen til Tipsbladet.
Det er ikke første gang, Gravesen har udtalt sig om Danmarks landshold. Efter fredagens landskamp mod Slovenien var han også utilfreds, mens det samme var tilfældet efter kampen mod San Marino i oktober.
Der er lodtrækning til, hvordan EM-puljerne ser ud 2. december i Hamborg. Danmark er havnet i andet seedningslag.
TOPHISTORIER LIGE NU