Zlatan Ibrahimovic forstår ikke massiv kritik af Glazer-familien
Det er de færreste Manchester United-fans, som er glade for at have Glazer-familien som ejere af klubben.
I mange år er der blevet afviklet flere protester mod ejerskabet, hvor en protest blandt andet resulterede i, at en kamp mod Liverpool blev udsat.
Det er dog ikke alle, der kan forstå, hvorfor der er så meget utilfredshed om Glazer-familien, og det gælder blandt andet den tidligere Manchester United-stjerne, Zlatan Ibrahimovic.
– Lige nu er der nogle demonstrationer (i Manchester United) mod ejerne om at sælge klubben, men lige en en påmindelse. Ejerne investerer, siger Zlatan Ibrahimovic til Piers Uncensored og fortsætter:
– Det er ikke, fordi de ikke investerer. De har hentet mange spillere for store summer, så jeg synes, det er lidt forkert at sige, at de ikke gør det, som fansene vil have.
– Jeg kender ikke de rigtige årsager til det hele, lyder det fra Zlatan Ibrahimovic.
Den svenske angriber nåede at spille 53 kampe for De Røde Djævle, hvor det blev til 29 mål.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er reglerne for omspilskampe i Premier League
2. Helt vanvittigt: Bruno Fernandes topper listen
3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
4. Hvor var du, Mbappé? Newcastle-storsejr mod PSG er historisk