Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-manager uenig med Klopp: "Du er nødt til at acceptere det"

05.10.2023 Kl. 11:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Det, jeg vil sige, som er vigtigt, er, at vi håndterer det på en ordentlig måde – alle involveret i spillet – dommeren på banen, linjedommere og især i det her tilfælde VAR. De gjorde det ikke med vilje. Det må vi ikke glemme.

– Jeg synes, at der ville være løsninger på det. Jeg kan sige – ikke som Liverpool-manager, men som fodboldperson, – at det eneste udfald fra kampen bør være, at kampen spilles om.

Sådan sagde Jürgen Klopp på onsdagens pressemøde, da han naturligvis blev spurgt ind til hele dramaet ved Luiz Diaz' mål mod Tottenham i søndags.

 

 

For 1-0-målet blev fejlagtigt underkendt, hvor der var en fejl i kommunikationen mellem VAR-vognen og dommeren på banen. Jürgen Klopp gjorde det også tydeligt, at han fra et personligt plan ønskede at spille kampen om, der endte 2-1- til Tottenham, men den holdning tilsluttede Unai Emery sig ikke.

– Før, da vi ikke havde VAR, var der mange fejl – flere end nu. Nu kan jeg acceptere nogle fejl i VAR. Det er kun nogle få… små fejl. For Liverpool var det selvfølgelig en stor fejl i den seneste kamp mod Tottenham, men vi er nødt til at acceptere det, for før, uden VAR, var der flere og flere og flere.

– Jeg lyttede til samtalen mellem dommerne, fordi det er populært, og de var bekymrede over deres fejl, men de kunne ikke reagere, da de var begyndt at spille igen. Det er en fejl. Jeg accepterer det. Selvfølgelig er det sværere for Liverpool.

– For Jürgen er det også sværere, men jeg accepterer det. Jeg ved, at før VAR kom ind, var der flere fejl end nu. Men du er nødt til at acceptere det som før, hvis der er en fejl. Så nej, nej (til en omkamp, red.) du må acceptere det som før, da vi var uden VAR, sagde Aston Villas manager.

Begge Premier League-klubber skal begge i aktion i Europa, hvor Liverpool møder Royale Union Saint­-Gilloise, mens Aston Villa skal krydse klinger med HŠK Zrinjski Mostar.

 

Annonce