Fik sin kontrakt ophævet: Nu har tidl. United-spiller fundet ny klub
Morgan Schneiderlin tilbragte 18 måneder hos Manchester United.
Tidligere på sommeren fandt han en ny klub i form af Konyaspor fra Tyrkiet, men efter bare ni dage blev kontrakten ophævet.
Nu har han igen fundet en ny klub i form af Kifisia fra den græske Super League. Klubben er placeret på en tiendeplads efter bare en sejr ud af syv mulige.
Schneiderlin nød sin bedste tid i England, hvor han i 2008 skiftede til Southampton, der på det tidspunkt lå i Championship. Trods nedrykning til League One, valgte han at blive, og i 2012 var han med til at sikre oprykning til Premier League.
Tre år senere skiftede han så til Manchester United, hvor han vandt FA Cuppen og Europa League.
Siden skiftede han til Everton, hvor det blev til i alt 88 kampe for den defensive midtbanespiller.
Tilbage i 2022 fortalte Schneiderlin desuden, at han fortrød den måde, hvorpå han forlod United.
– Jeg lærte en masse fra min afsked med Manchester United. Jeg spillede 40 kampe sæsonen inden. Da jeg kom tilbage fra EM-slutrunden, tog jeg ti dage fri, og så spillede jeg meget lidt de kommende tre-fire måneder. Og så trængte Ronald Koeman og Everton på fra oktober, siger franskmanden.
– Jeg vil huske afskeden resten af mit liv. Jeg skulle være startet inde mod Liverpool, og så fortalte Mourinho mig, at han ikke følte, jeg var en del af gruppen. Jeg sagde til ham, at det var nok sandt, med tanke på det, der var sket i månederne forinden, og så sagde jeg ham til, at jeg ville til Everton. Det fortrød jeg ret hurtigt, sagde han i et interview med L'Equipe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Premier League træffer beslutning om omkamp efter Klopp-krav
2. 'Skandaløst': Newcastle-fans raser over Manchester United
3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
4. Målet du ikke vil gå glip af: Se Højlunds fremragende solo-kasse her