Kækt modsvar til Klopp: Tidl. Tottenham-stjerne vil også have omkamp
Jürgen Klopp har tidligere i dag fortalt, at han ønsker en omkamp mellem Tottenham og Liverpool.
Dommerorganisationen PGMOL erkendte, at der havde fundet en betydelig menneskelig fejl sted i opgøret i forbindelse med den fejlagtige underkendelse af Luis Diaz' mål.
Lydfilen blev udgivet tirsdag, men det var ikke til nogen stor glæde eller lettelse for Klopp.
– Lydklippet ændrede intet overhovedet. Jeg var ikke rigtig interesseret i det, fordi det vidste jeg, siger Jürgen Klopp og tilføjer:
– Det, jeg vil sige, som er vigtigt, er, at vi håndterer det på en ordentlig måde – alle involveret i spillet – dommeren på banen, linjedommere og især i det her tilfælder VAR. De gjorde det ikke med vilje. Det må vi ikke glemme.
– Jeg synes, at der ville være løsninger på det. Jeg kan sige – ikke som Liverpool-manager, men som fodboldperson, – at det eneste udfald fra kampen bør være, at kampen spilles om. Sådan er det. Det sker nok ikke. Argumentet imod det er, at hvis man åbner den dør, så vil alle bede om det. Situationen er uden fortilfælde. Det er aldrig sket før, lyder det fra Klopp.
Som Klopp også er inde på, vil andre klubber nok også bede om at få spillet kampe om, hvis Liverpool gør det samme.
Heriblandt visse Tottenham-fans, der ønsker, at Champions League-finalen i 2019 mellem netop de to mandskaber skal spilles om.
Og iblandt dem er den tidligere Tottenham-stjerne Jan Vertonghen. Han har tilkendegivet sin støtte til projektet på X, tidligere kendt som Twitter.
Count me in! ☝🏻 https://t.co/Cr6nN3jEtf
— Jan Vertonghen (@JanVertonghen) October 4, 2023
Liverpool fik i Champions League-finalen tildelt et straffespark efter bare 24 sekunders spil, da Moussa Sissoko havde hånden på i straffesparksfeltet, selvom det var hårdt dømt, da Sadio Mané tyrede bolden ind på hånden af ham.
En omkamp af weekendens opgør mellem Tottenham og Liverpool kommer desuden ikke til at ske. Læs mere her.
Vertonghen spillede 315 kampe for Tottenham hen over otte år. Den 36-årige belgier spiller nu hos Anderlecht i hjemlandet.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Premier League træffer beslutning om omkamp efter Klopp-krav
2. 'Skandaløst': Newcastle-fans raser over Manchester United
3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
4. Målet du ikke vil gå glip af: Se Højlunds fremragende solo-kasse her