Dobbelt så god som nummer to: Han dominerer Premier League
Ingen over, ingen ved siden.
Faktisk er der slet ikke nogen, der kommer i nærheden af James Ward-Prowse. I hvert fald ikke når det handler om at score direkte på frispark i Premier League.
Siden starten på 2018/19-sæsonen har West Ham-spilleren nemlig braget bolden i kassen hele 15 gange fra et direkte frispark.
Det er der ingen andre spillere, som kommer i nærheden af i den periode, lyder det fra statistiksiden WhoScored.
Nummer to på listen af Tottenham-profilen James Maddison, som har sparket bolden direkte i mål på frispark otte gange de seneste seks sæsoner.
Herefter følger Liverpools engelske forsvarsspiller Trent Alexander-Arnold, som har noteret sig for fem frisparksmål.
I alt er Ward-Prowse noteret for 17 frisparksmål i Premier League, og hvis han formår at sende et frispark mere i mål, tangerer han David Beckhams rekord.
Midtbanespillerens seneste frisparksmål var i februar mod Chelsea, og i denne sæson er det kun Julian Alvarez og Mathias Jensen, som har scoret på frispark i Premier League.
TOPHISTORIER LIGE NU