Dårligt nyt forud for Liverpool-brag: Haaland måtte modtage behandling
Det er noget af et opgør, som vi starter Premier League op med efter adskillige nationer har spillet deres landskampe.
For Manchester City skal op mod Liverpool, der besøger Etihad Stadium.
Pep Guardiolas tropper kan dog ende med at undvære en af klubbens største stjerner i form af Erling Haaland.
For angriberen blev skiftet ind i anden halvleg af Norges venskabskamp mod Færøerne, efter at være startet på bænken.
Men Haaland står over for en ny bekymring, efter at det ser ud til, at han igen har fået den ankelskade, der tvang ham til at sidde over i anden halvleg af Citys 6-1-sejr over Bournemouth i begyndelsen af november.
Da vice-Ballon d'Or-vinderen strakte sig efter en bold efter et indlæg, fik han foden i klemme, da han landede på græsset. Den 23-årige måtte have behandling for sin ankel, før han besluttede sig for at blive på banen resten af kampen.
Den tidligere FCK-træner og nuværende norsk landstræner Ståle Solbakken satte også nogle ord på skaden efter 2-0-sejren over Færøerne.
– Jeg har ikke talt med ham. I det mindste kom han tilbage (til kampen,red.). Så slemt kan det da ikke være, sagde Ståle Solbakken til norske TV 2.
Haaland har scoret 13 mål i 12 kampe i denne sæson.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Kæmpe prisskilt: Så meget koster CL-rettighederne i Danmark
2. Medie: FC Midtjylland kan score 100 mio. kr. på stor PL-transfer
3. Wow: Så meget bruger Manchester City i lønninger
4. OFFICIELT: Dansker får kæmpe post i Chelsea
5. Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop tilbage til Premier League?