Rasmus Falk om FCK-helt: "Jeg tror gerne, han vil starte inde næste gang"
PLBOLD I PARKEN
Rasmus Falk og F.C. København kunne juble over en vanvittig 4-3-sejr over Manchester United på eget græstæppe i Parken.
Det er en sejr, der bringer københavnerne op på andenpladsen i gruppen, der, foruden F.C. København og Manchester United, også består af allerede avancerede Bayern München og tyrkiske Galatasaray.
Hjemmeholdet kom bagud 0-2 efter 28 minutters spil, da Rasmus Højlund nettede for anden gang i kampen.
Efter kampen tog PLBOLD en snak med Rasmus Falk, der indledningsvist satte ord på kampens indledning.
– Det var ikke planen, at vi skulle være bagud 2-0 efter 28 minutter.
– Man prøver at finde sammen i det og komme tilbage til basis. Man ved godt, at en kamp er lang, og at momentum kan skifte i en kamp. Men der er ingen tvivl om, at de kom ud med et niveau, vi ikke kunne matche eller var i nærheden af. På nogle af de områder har vi haft en bedre følelse i de andre kampe, vi har spillet – specielt den på Old Trafford i den seneste kamp.
– Det tager intet fra sejren, fordi det er så stort at slå Manchester United og så stort at præstere i dén ramme og i dén turnering. Men der er nogle ting i de tre kampe – der var også noget i Galatasaray – i starten, et tempochok dernede. Det oplevede vi ikke i Manchester United, det oplevede vi ikke hjemme mod München. Vi skal være forberedt på de små detaljer, hvis vi skal fortsætte i denne turnering.
En særlig stemning er med til at skrive historiefortællingen om Parken i forbindelse med europæiske aftener.
– Det er helt specielt, og der er ikke mange steder med denne atmosfære. Vi spiller mange fede steder og har været heldige og privilegerede til at komme rundt på flere stadions i Europa, men vi oplever ikke det, vi oplever her, særlig tit. Det giver helt sikkert noget selvtillid, hvis man kigger på den historik, vi har med os i forhold til hjemmekampe i Europa.
– Når vi har mødt hold her i Parken, så er det meget sjældent, vi taber kampe. Når vi taber, har det været med meget få mål, og noget, der lige så vel kunne tippe den anden vej, lyder det fra Falk i et interview med PLBOLD.
17-årige Roony Bardghij blev helten for F.C. København, da han scorede kampens sidste mål og dermed lukkede forestillingen med sin 4-3-scoring. Svenskeren har derfor ikke spillet sig længere væk fra at være i betragtning til en plads i startopstillingen mod weekendens derbykamp mod København.
– Jeg tror gerne, han vil starte inde i næste kamp. Jeg tror også, han lever fint med at komme ind og lukke kampen, så cadeau til ham. Han er iskold i de afgørende øjeblikke.
Rasmus Falk kan komme på mange fede kampe, men dette var den fedeste.
– Ja, det tror jeg faktisk. Der har været så mange vilde kampe på godt og ondt. Jeg husker også en kamp mod Røde Stjerne, hvor det var den anden vej. Kampen nede i Prag var også helt vild vanvittig. Der har været Atalanta-kampen … der har været mange vilde kampe, og det her er klart den fedeste, siger Rasmus Falk til PLBOLD.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. KARAKTERBOG: Vanvidskamp – FCK slår Manchester United
2. Negativ rekord: Manchester United i gigantisk nedtur
3. Kasper Hjulmands vilde drøm gik i opfyldelse