Godt nyt til Klopp: Anfield-tribune forventes klar til storkamp
Liverpool sejrede i weekenden 3-0 over Brentford og kan derfor gå til landsholdspause med et godt resultat.
I næste Premier League-runde venter en svær opgave for Jürgen Klopps tropper, når de gæster Pep Guardiola og Manchester City på Etihad Stadium.
Returopgøret mod Manchester City spilles i starten af marts, og her er der godt nyt til Jürgen Klopp.
Daily Mail beretter nemlig, at stadionudvidelsen på Anfield forventes at stå helt klar, når de møder Manchester City.
Det vil betyde, at der vil være plads til 61.000 tilskuere på Anfield, når det store opgør spilles. Kampen er i øjeblikket sat til den 9. marts.
Liverpool udvider Anfield Road End, og det skulle have stået klar i denne sæson, men det trækker ud.
Problemerne skyldes, at det entreprenørfirma, som skulle færdiggøre udvidelsen, kom under administration. Her var der tale om Buckingham Group. Efterfølgende indgik Liverpool en aftale med Rayner Rowen Construction, som skal lave det færdigt, men det tager altså lidt længere tid, end man havde regnet med.
Af den grund bløder Liverpool millioner af kroner til hver hjemmekamp. Læs mere om det her.