"Patetisk beslutning": Liverpool-fans føler sig bortdømt
Jarell Quansahs udligning for Liverpool i de døende minutter blev annulleret efter et VAR-tjek.
Det viste sig nemlig, at Alexis Mac Allister havde haft hånd på bolden et stykke tid inden selve målet.
Dermed kunne Toulouse snuppe en 3-2-sejr og bryde Liverpools ubesejrede stime i europæisk regi.
Men mange Liverpool-tilhængere føler sig bortdømt oven på torsdagens hændelse.
Og følelserne får frit løb på det sociale medie X.
– Jeg kan ikke helt forstå denne. Det føles, som om, vi bliver frarøvet et point. Det var en præstation under niveau fra os i aften, skriver en bruger på X.
– Frarøvet et mål, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. En betydningsløs kamp, lyder det fra en anden.
– Endnu en patetisk beslutning. Vi er vant til det. Heldigvis påvirkede det ikke resultatet synderligt denne gang, byder en tredje ind med med et strejf af ironi.
– Det er grinagtigt på dette punkt, mener en fjerde bruger på X.
Toulouse er at finde på 14.-pladsen i Ligue 1. Det sydfranske mandskab kom foran med både 1-0 og 2-0, før Cristian Casséres Jr. hev Liverpool med ind i kampen via et selvmål.
Værterne kom dog tilbage til en tomålsføring via et mål fra Frank Magri, men Diogo Jota bragte atter spænding ind i kampen med sit mål til 3-2.
I slutminutterne blev Jarell Quansahs mål så annulleret, der ellers ville have sikret Liverpool et point.