Tottenham bekræfter: Han har været under kniven
Richarlison fra Tottenham er torsdag blevet opereret i sin lyske.
Det skriver Premier League på sin konto på X, det tidligere Twitter.
– Vi kan bekræfte, at Richarlison har gennemgået en lyskeoperation i dag.
– Den brasilianske landsholdsspiller vil straks påbegynde sin genoptræning med vores medicinske tab, inden han vender retur til træning om et par uger.
– Vi ønsker dig en hurtig bedring, Richy, skriver Tottenham på X.
We can confirm that Richarlison has undergone groin surgery today.
The Brazil international will commence his rehabilitation with our medical staff immediately, before returning to training in the coming weeks.
Wishing you a speedy recovery, Richy! 🤍 pic.twitter.com/DsV6L59aki
— Tottenham Hotspur (@SpursOfficial) November 9, 2023
Richarlison var henvist til bænken i mandagens Premier League-kamp mod Chelsea.
Selv bekræftede brasilianeren i et interview med ESPN Brazil, at han skulle en tur under kniven.
– De seneste par måneder har ikke været nemme for mig.
– Jeg har haft helbredsmæssige problemer. Jeg har allerede talt med lægerne, og snart skal jeg opereres.
– Jeg har lidt, kæmpet for landshold og klub i otte måneder og ikke taget vare på mig selv, sagde 26-årige Richarlison tidligere på ugen.