Ten Hag har opskriften: Sådan bliver Manchester United bedre
PLBOLD I PARKEN
Hvordan forbedrer Manchester United sig?
Det spørgsmål fik Erik ten Hag flere gange under tirsdagens pressemøde inden Champions League-kampen mod FC København, og hollænderen gav også et uddybende svar.
– Først og fremmest skal vi have en startopstilling eller 12-13 spillere, som vi kan rotere mellem, forklarer den hollandske manager, som har været ramt af mange skader og udfordringer på holdet denne sæson.
– I denne sæson har vi eksempelvis været nødt til at ændre rigtig meget på vores backs. Vi har hele tiden ændret på holdet, som ikke får rutinerne. Midtbanebalancen er der heller ikke, men jeg er sikker på, at når vi når dertil, tror jeg, at vi vil spille bedre.
– Vi vil forbedre vores spil og præstationerne vil blive bedre, så jeg er glad for de point, som vi har samlet sammen indtil videre, for vi spiller ikke engang godt. Vi er en position, hvor vi ikke er så langt fra.
– Vi er i en position, hvor kan kæmpe med om alt. Det er jeg glad for, men vi vil spille bedre. Det er så absolut vores mål, lyder det fra hollænderen.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er især stabiliteten omkring de første 12-13 spillere på holdkortet, som ten Hag udpeger som et vigtigt punkt for at kunne forbedre præstationerne på banen.
– Når vi bliver mere stabile på holdet, har vi en bedre chance for at komme ind i en stime og vinde nogle kampe i træk. Det giver også mere tro på tingene og selvtillid.
– Det starter med en god organisation, når vi ikke har bolden, og det starter med en god attitude på banen. Jeg mener, at det sidstnævnte har vi lige nu. Vi har sådan en god kampånd, og selvom vi ikke altid spiller godt, skaber vi chancer.
– I de fleste kampe kan jeg se, at xG stadig er god. Når vi begynder at score på chancerne, vil vi få mere tro på tingene og selvtillid på holdet. Derefter kan vi komme ind i en stime.
Manchester Uniteds næste fire kampe er mod FC København, Luton, Everton og Galatasaray, så der burde være god mulighed for at samle selvtillid og finde ind i en bedre rytme.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren
2. PLBOLD kårer: Her er rundens hold for 11. spillerunde
3. Medie: Salah har fremtiden på plads