Mølby: "Det vil være katastrofalt"
Der er i øjeblikket stor uvished omkring ejerskabet i Everton.
Everton og klubbens nuværende ejer, Farhad Moshiri, meldte i sidste måned ud, at klubben var blevet solgt til amerikanske 777 Partners.
Men en endelig aftale er endnu ikke på plads.
Salget er endnu ikke godkendt af Premier League, mens der også har været meldinger om, at 777 Partners ikke har indsendt de nødvendige papirer for at blive godkendt. Virksomheden melder dog, at det ikke er tilfældet.
Såfremt et salg skulle gå i vasken, vil Jan Mølby se det som en katastrofe for The Toffees.
– Det vil være katastrofalt. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Everton er desperate for at få nye ejere. Om 777 er de rette ejere, er jeg i tvivl om, men Moshiri, som ejer klubben nu, er kommet ind og brugt de penge han har og sat en masse ting i gang, men har ikke været i stand til at gøre noget færdigt, siger Jan Mølby til Viaplay.
– Der er ikke et færdigt produkt på banen, og vi har selvfølgelig også denne store skygge over klubben omkring det nye stadion. Der skal også mange penge til at gøre det færdigt, lyder det fra Jan Mølby.
Udover et salg er der også en anden ting, der trækker overskrifter.
En sag, hvor Everton anklages for brud på økonomireglerne i Premier League, hænger også over hovedet på dem, hvor en konklusion forventes at komme i næste måned. Læs mere her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. OFFICIELT: Argentinsk verdensmester taget for doping
2. Arteta udpeger sin mulige afløser: Han kan blive Arsenal-manager
3. Golfstjerne vil elske at investere i Manchester United
4. KARAKTERBOG: Kæmpe fejl kostede Chelsea dyrt
5. Avis: Han står til at blive sportsdirektør i Manchester United