Sir Bobby Charlton - Derfor var han én af de største
Manchester United kunne i dag komme med den nedslående nyhed, at Sir Bobby Charlton er afgået ved døden i en alder af 86 år.
Den engelske legende har i længere tid været diagnoseret med demens.
Han står som en af de største spillere i engelsk fodbold.
Ikke kun for sine præstationer for Manchester United, men også for det engelske landshold.
Med Manchester United var han med til at vinde flere mesterskaber og andre trofæer, mens han for England var med til at vinde VM i 1966.
Sir Bobby Charlton var ombord på det fly, der styrtede ned i München i 1958, hvor adskillige personer fra spillertruppen og staben blev dræbt.
På det tidspunkt blev Sir Bobby Charlton anset for at være et af de helt store talenter, og han indfriede i den grad sit potentiale. Efter den store München-tragedien blev han den store stjerne for Busby Babes.
Han gjorde sig gældende på midtbanen, men han viste godt, hvor målet var. 249 mål blev det til for De Røde Djævle, men nettede også 49 gange for England.
Fodbolden har mistet en af de allerstørste i engelsk fodbold.