For første gang i 63 år: Carabao Cuppen ændres fra næste sæson
Carabao Cuppen står over for en større regelændring i næste sæson.
Historisk set er der blevet spillet to kampe, når de fire bedste mandskaber i turneringen er nået frem til semifinalen.
Men sådan skal det ikke være fremover.
Andet opgør i semifinalen skrottes således som følge af, at Premier League-holdene i forvejen har tætpakkede kampprogrammer, skriver Daily Mail.
Avisen melder, at EFL, der er turneringens arrangør, allerede har meddelt klubberne i Englands bedste række om ændringen.
Det er første gang i turneringens 63-årige historie, at der sker en sådan ændring.
Ottendedelsfinalerne i den engelske ligacup, som kaldes Carabao Cuppen af sponsormæssige årsager, finder sted i denne uge.
Ottendedelsfinalerne i Carabao Cuppen:
Mansfield – Port Vale
Ipswich – Fulham
Manchester United – Newcastle
Bournemouth – Liverpool
Chelsea – Blackburn
West Ham – Arsenal
Everton – Burnley
Exeter – Middlesbrough

I den forgangne sæson vandt Manchester United Carabao Cuppen. De Røde Djævle kan også vinde turneringen i denne sæson. I første omgang kræver det avancement mod Newcastle i ottendedelsfinalen, der spilles onsdag. Foto: Getty Images
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner