Wenger kritiserer Arteta-beslutning: "Det fungerer ikke"
Der er ikke meget, der ikke går, som Arsenal ønsker det i øjeblikket.
Klubben vandt lørdag med hele 5-0 mod Sheffield United og er ubesejret efter de første 10 kampe af denne Premier League-sæson.
Alligevel vækker en beslutning, som klubbens nuværende manager, Mikel Arteta, har truffet, nu kritik fra trænerlegenden Arsene Wenger.
Han er nemlig ikke tilhænger af idéen om at droppe Aaron Ramsdale til fordel for David Raya. Og at Arteta ikke vil definere, hvem der er førstemålmand.
Ramsdale etablerede sig som førstevalg på målmandsposten fra september 2021 og frem til Rayas ankomst i sommervinduet.
Raya har disket op med flotte redninger, men har til tider også set mindre heldig ud.
Wenger opfodrer til, at Ramsdale presser på på træningsbanen.
– Personligt kan jeg godt lide Ramsdale.
– Hvis jeg var i hans position, ville jeg ikke give op. Jeg mener, han har chancen for at komme tilbage på holdet.
Wenger har svært ved at vælge, hvem af de to, der, ifølge ham, er bedst.
– Jeg ved ikke, hvem der er bedst. Jeg synes, Ramsdale havde nogle afgørende redninger i sidste sæson.
Franskmanden er af den overbevisning, at det er vigtigt, at der defineres, hvem der er førstemålmand.
– Altid.
– Det er min holdning. Jeg tror ikke på rotation, hvad angår målmænd. Jeg tror ikke på manglende klarhed i forhold til hierarkiet mellem målmænd. Det fungerer ikke, siger Wenger til beIN SPORTS ifølge Football London.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her
2. Se målet: Philip Billing scorer klassemål fra 40 meter
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League