Udlejet Chelsea-spiller siger undskyld efter Champions League-kamp
David Datro Fofana er i øjeblikket udlejet fra Chelsea til Union Berlin.
I forbindelse med tirsdagens Champions League-kamp mellem Union Berlin og Napoli, blev han undervejs i kampen skiftet ud.
Det reagerede han på med stor frustration, og han ignorerede klubbens manager, Urs Fischer, på vej ud mod spillerbænken.
Det har ført til, at han i dag, onsdag, er kommet med en undskyldning på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
– Som følge af min opførsel i forbindelse med min udskiftning, ønsker jeg at sige undskyld til klubben, træneren, holdkammeraterne og tilhængerne.
– Håndtegnet var ikke bevidst, og repræsenterer ikke min attitude. Alt dette blev grundlagt som følge af en frustration, fordi jeg ønskede at fortsætte med at hjælpe holdet til et positivt resultat.
– Vi vil fortsætte med at arbejde og at komme tilbage endnu stærkere i ligaen og i denne turnering. DAVID DATRO FOFANA EISERN UNION, skriver den Chelsea-ejede angriber.
Union Berlin har mistet noget af gnisten, som omfavnede sidste sæsons helt store overraskelse i Bundesligaen.
Det står faktisk så grelt til for den tyske hovedstadsklub, at man nu er oppe på ni nederlag i træk på tværs af samtlige turneringer, efter at det blev til et 0-1-nederlag til Napoli på Olympiastadion.
I ligaen efterlader den dårlige stime Union-mandskabet på en 15.-plads og i Champions League indtager man sidstepladsen i gruppe C.
Fofana har hverken scoret eller assisteret i sine første 10 kampe for klubben.
1. BREAKING: Premier League vil fratrække klub mange point
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. FCK-træner: United-spiller skulle have rødt kort
4. Laudrup og Elkjær langer ud efter Manchester United-spiller
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet