Efter Tonali-karantæne: Newcastle-ejere klar med smart løsning
Sandro Tonali har fået 10 måneders karantæne fra fodboldverdenen som følge af brud på bettingreglerne.
Og Newcastle er nu klar med en smart løsning i forsøget på at dække ind for ham.
Det skriver mediet TEAMtalk.
Således har klubbens ejere, Public Investment Fund (PIF), givet grønt lys til, at der i det kommende transfervindue til januar kan lejes spillere fra den saudiske Pro League. Her ejes de fire største klubber i landet i form af Al-Ittihad, Al-Nassr, Al-Ahli og Al-Hilal.
En af de spillere, som overvejes, er Ruben Neves, ligesom Gabriel Veiga også har en stor stjerne på St James' Park.
Desuden er N'Golo Kanté, Marcelo Brozovic og Sergej Milinkovic-Savic også kandidater til en potentiel transfer.
– Muligheden for at leje spillere fra Pro League er noget, der diskuteres. Det er muligvis den bedste løsning, idet vi taler om spillere, der allerede ejes af PIF.
– Men alle løsninger overvejes, og klubben kigger også på spillere i England, så intet er besluttet endnu, siger en kilde til TEAMtalk.
Newcastle skal onsdag aften i aktion, når klubben på udebane møder Manchester United i Carabao Cuppens ottendedelsfinale.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner