Her er prisen: Så meget koster det at fyre Erik ten Hag
Manchester United er på gyngende grund i øjeblikket, og rundt omkring er det begyndt at tage til med spekulationerne om en fyring af Erik ten Hag.
Men hvis klubben vælger at skille sig af med hollænderen, må den være klar på et større økonomisk tab.
Daily Mirror har nemlig regnet på, hvad det ville koste United at skille sig af med Ten Hag. Og det bliver bestemt ikke billigt.
Hvis De Røde Djævle skulle sig af med Erik ten Hag, ville det koste 15 millioner pund, svarende til 129 millioner kroner.
Mediet iNews hævder dog, at Ten Hags job ikke er i fare, også selv med ankomsten af den nye minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe. Men hollænderens indflydelse på fremtidige transfers vil blive begrænset.
Ten Hags kontrakt gælder frem til sommeren 2025, så der er godt halvandet år tilbage.
Klubben, der lige nu er at finde som nummer otte i Premier League, møder onsdag aften Newcastle i Carabao Cuppens ottendedelsfinale.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner