Glazer-familien dropper udbytte: Manchester United har gæld på 7,3 mia. kroner
Manchester United har i dag annonceret regnskabet for sidste sæson.
Her har De Røde Djævle slået omsætningsrekord, der lød på hele £648,4 millioner – svarende til 5,5 milliarder kroner.
Det er en stigning på 11 procent i forhold til det tidligere regnskabsår. Det skriver The Guardian.
Trods rekordindtægter endte det med et økonomisk underskud på omkring 360 millioner kroner.
I alt brugte Manchester United 2,8 milliarder kroner på lønninger, og det er cirka 450 millioner kroner færre end sidste regnskabsår, og det skyldes, at Manchester United ikke spillede Champions League. Grundet deres manglende Champions League-deltagelse måtte spillerne gå ned i løn.
Det er også oplyst i regnskabet, at Glazer-familien ikke udbetalte udbytte til sig selv, som man ellers har set i mange år.
Over en syvårig periode har Glazer-familien udbetalt 1,3 milliarder kroner i udbytte, og det er dét, der har skabt stor vrede hos klubbens fans, da de penge i stedet kunne være brugt på at forbedre klubbens stadion og træningsanlæg.
Ifølge økonomieksperten, Kieran Maguire, har Manchester United en nettogæld på £862 millioner, der svarer til 7,3 milliarder kroner. Det inkluderer også de beløb, som Manchester United skylder andre klubber omkring transfers.
Ser man bort fra de penge fra transfers, som de skylder andre klubber, lyder gælden på 5,2 milliarder kroner.
Da Glazer-familien overtog klubben tilbage i 2005 lød nettogælden på £12 millioner.
1. BREAKING: Premier League vil fratrække klub mange point
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Jadon Sancho i muligt chokskifte til rivaler?
4. Neville forudser: Denne placering ender Manchester United på