- De kan komme i Champions League
Sæsonen startede med et nederlag på 5-1 mod Newcastle, men udover et 3-0-nederlag til Liverpool tre uger senere, har Aston Villa set rigtig stærke ud.
Brighton blev blæst af banen i september, og søndag blev det til endnu en klar sejr på eget græs mod West Ham. Det efterlader Aston Villa på en aktuel femteplads i Premier League, men det kan blive til endnu mere.
Det mener den tidligere Premier League-angriber Tony Cascarino i hvert fald.
– Top fire-klubberne skal være opmærksomme. Hvis nogen af dem glider, vil Villa være klar til at fange dem. De har et ret nemt kampprogram forude, og de spiller rigtig godt, skriver han i sin klumme for The Times.
Artiklen fortsætter under videoen
Faktisk mener den 61-årige irer, at Unai Emerys mandskab er bedre end meget længe.
– Jeg var Villa-spiller i 1990, hvor de blev nummer nu, og så vandt Ron Atkinson ligacuppen med dem i 1994. Dette er det bedste Villa-mandskab siden dengang.
– De har fart, tekniske egenskaber og der er lidt af det hele over dem. De har allerede gang i en imponerende sæson, selvom de er ramt af skader til gode spillere som Emiliano Buendia, Jacob Ramsey og Tyrone Mings.
Cascarino fremhæver spillere som Matty Cash, Douglas Luiz og Ollie Watkins som nøglespillere for Birmingham-mandskabet.
Aston Villa er lige nu blot ét point fra top fire, og i de kommende tre Premier League-kampe venter der opgør mod Luton, Nottingham Forest og Fulham.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Pochettino: Ejerne ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det
2. Er han Premier Leagues mest uheldige spiller?
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet
5. Avis: Han står til at blive sportsdirektør i Manchester United