Storklub får ikke fat I Manchester United-træner
Jobbet som Ajax-træner er blevet ledigt, og det er Manchester Uniteds assistenttræner Mitchell van der Gaag blevet sat i forbindelse med, men hollænderen ventes ikke at vende tilbage til sin tidligere klub.
Sådan lyder meldingen fra The Athletic.
Det internationale medie rapporterer, at van der Gaag forventes at blive i Manchester United som assistenttræner for Erik ten Hag, og Ajax er klar over, at han bliver anset som en afgørende person i trænerstaben hos den engelske storklub.
52-årige van der Gaag har tidligere været træner for Ajax’ ungdomshold, inden han blev rykket op som assistent for Erik ten Hag – senere fulgte han med ten Hag til Manchester United.
Situationen i Ajax har været kritisk denne sæson, og derfor blev Maurice Steijn fyret mandag.
Det er blot blevet til én sejr i syv ligakampe for Ajax, der indtager næstsidstepladsen i Eresdivisie på nuværende tidspunkt.
Ajax’ næste kamp er på torsdag mod Brighton i Europa League.
1. 15-årig dansker starter for Arsenal
2. Kæmpe karantæne rammer inden for 24 timer
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet