Utrolige Nketiah går i Walcott-fodspor efter hattrick
1-0. 2-0. 3-0.
Eddie Nketiah scorede Arsenals første tre mål i sejren på 5-0 mål Sheffield United, og i den forbindelse fulgte angriberen i fodsporene på Theo Walcott.
For Nketiah blev med sit hattrick den første englænder i Arsenal-trøjen til at lave tre mål i en Premier League-kamp siden Theo Walcott mod West Bromwich i maj 2015.
– Det er utroligt. Det har ikke været let. I sidste måned mistede jeg min tante, så jeg vil gerne dedikere disse tre mål til hende. Hendes familie så på, så det var virkelig et specielt øjeblik, sagde Nketiah til Match of the Day efter opgøret.
Angriberen var blevet foretrukket i angrebet i Gabriel Jesus’ fravær, og det udnyttede han til først at score to rigtige angribermål, inden 3-0-scoringen var et strålende langskud.
Det var samtidig også første gang, at Nketiah lavede hattrick i Premier League. Han kunne endda også have scoret fire mål, men han overlod ansvaret for at sparke straffespark til Fabio Vieira.
– Min første tanke var at tage bolden og sparke, men Fabio fremtvang det, og det var et godt øjeblik. Det handler om at være holdspiller. Det var hans chance, og han udnyttede den, lød det fra Nketiah.
I denne sæson er Nketiah noteret for fem ligamål i to kampe for The Gunners.
Følg med i vores Matchday Liveblog her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League