Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Chelsea - Arsenal

20.10.2023 Kl. 16:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampfakta
Kampstart: Lørdag klokken 18.30
Spillested: Stamford Bridge
Dommer: Chris Kavanagh
På TV: TV3+

Holdnyt

Chelsea
Mauricio Pochettino har i denne sæson været rigtig hårdt ramt af skader i Chelsea-truppen, og det er stadig tilfældet op til denne kamp. 

Her er det helt sikkert, at både Ben Chilwell, Wesley Fofana, Romeo Lavia, Armando Broja og Christopher Nkunku er ude. 

Til gengæld har Reece James trænet med i de seneste dage, men på fredagens pressemøde sagde Pochettino, at Chelsea-anføreren stadig skal ses an, inden der bliver truffet en endelig vurdering efter en skadeslængde på mere end to måneder. 

Også både Axel Disasi og Nicolas Jackson er tvivlsomme på nuværende tidspunkt, men både Enzo Fernández og Moisés Caicedo er tilgængelige, selvom de ankom sent fra landsholdstjeneste i Sydamerika. 

For nylig måtte Cole Palmer udgå af en U21-landskamp for England, men der er ikke kommet nogen informationer ud fra Chelsea-lejren omkring midtbanespilleren. 

Endelig kan Pochettino glæde sig over, at Malo Gusto har udstået sine karantænedage, men Marc Cucurella har gjort det så godt som højre back, at han kan ende med at få genvalg. 

 

Arsenal
Det helt store spørgsmål henover landsholdsperioden har været, hvorvidt Bukayo Saka ville nå at komme sig over sin skade, og på fredagens pressemøde var Mikel Arteta ikke alt for positiv omkring englænderen, som ikke helt har fået den hvile, som havde været optimalt. Han lader dog til at være i spil. 

Også i forsvaret kan Arsenal risikere at måtte undvære en stjernespiller, for William Saliba døjer med en tåskade, der kan holde ham ude i opgøret. Franskmanden er dog et stort spørgsmålstegn lige nu. 

Belgiske Leandro Trossard har også småproblemer med en forstrækning, og den alsidige midtbanespiller er også tvivlsom til opgøret. 

Den eneste spiller, der med sikkerhed ikke kommer i aktion for Arsenal, er hollandske Jurrien Timber, som er langtidsskadet. 

Forventede startopstillinger

Chelsea (4-3-3): Sánchez; Gusto, Disasi, Silva, Colwill; Gallagher, Caicedo, Fernández; Palmer, Jackson, Sterling

Arsenal (4-3-3): Raya; White, Saliba, Gabriel, Zinchenko; Ødegaard, Partey, Rice; Saka, Jesus, Martinelli

Bud på resultatet
Arsenal har i de seneste år fået et overtag mod Chelsea, og aktuelt er der heller ingen tvivl om, at der er mest kvalitet i den trup, som Mikel Arteta har til rådighed. Chelsea kom dog langt bedre i gang før landsholdsperioden, og på eget græs kan de måske drille The Gunners. Vi gætter på dog alligevel på, at Arsenal snupper en smal sejr på 1-2. 

Seneste ti indbyrdes kampe
2. maj 2023: Arsenal vs Chelsea 3-1 (Premier League)
6. november 2022: Chelsea vs Arsenal 0-1 (Premier League)
20. april 2022: Chelsea vs Arsenal 2-4 (Premier League)
22. august 2021: Arsenal vs Chelsea 0-2 (Premier League)
12. maj 2021: Chelsea vs Arsenal 0-1 (Premier League)
26. december 2020: Arsenal vs Chelsea 3-1 (Premier League)
1. august 2020: Arsenal vs Chelsea 2-1 (FA Cup-finale)
21. januar 2020: Chelsea vs Arsenal 2-2 (Premier League)
29. december 2019: Arsenal vs Chelsea 1-2 (Premier League) 
29. maj 2019: Chelsea vs Arsenal 4-1 (Europa League-finale)


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce