Ten Hag bekræfter: United-komet kan blive straffet
André Onana blev den helt store helt for Manchester United, da han tirsdag reddede et straffespark fra F.C. Københavns Jordan Larsson i det 97. minut i Champions League-opgøret mellem de to klubber.
Således vandt De Røde Djævle med 1-0 på et mål af Harry Maguire.
Efter kampen offentliggjorde United-kometen Alejandro Garnacho et opslag, hvor han sammen med sine holdkammerater fejrede Onanas vigtige redning.
I billedteksten havde han som emojis indsat to gorillaer.
Som følge af, at opslaget af nogen kan tolkes som værende racistisk, besluttede han sig for at fjerne opslaget.
Men ifølge The Athletic, kan det engelske fodboldforbund, FA, nu gå ind i sagen, og dermed risikerer Garnacho en straf.
Det er en udlægning, som klubbens manager, Erik ten Hag, bekræfter på et pressemøde fredag.
– Jeg er ikke urolig.
– Vi har en dialog med FA. Jeg kan bekræfte det, og vi vil understrege, at vi står sammen, og det kan man også se i opslaget om Onana, siger han ifølge BBC Sport.
Onana har da også taget sin holdkammerat i forsvar.
– Folk kan ikke bestemme, hvad jeg skal føle mig krænket af, lød det ret bestemt i et opslag på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, fra hovedpersonen selv.
I 2019 tildelte FA én spilledags karantæne til Bernardo Silva, efter at han lavede Bernardo Silva et opslag omkring Benjamin Mendy, hvor portugiseren sammenlignede en ung Benjamin Mendy med maskotten for det spanske brand, Conguitos.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Jadon Sancho i muligt chokskifte til rivaler?