Stor mystik i England: Hvem er Premier League-rapperen?
The Masked Singer eller på dansk 'Hvem holder masken?'.
Det er et underholdningsprogram, som i de seneste år er blevet vist på tv, hvor kendte mennesker gemmer sig bag et kostume, mens de synger.
Det har ramt virkeligheden med den engelske rapper, DIDE, som selv påstår, at han – ved siden af sin sangkarriere – er professionel fodboldspiller og spiller i Premier League.
Men det er uvist, hvem der er tale om, fordi han gemmer sig bag en maske, og det har skabt stor mystik hos de engelske medier, der er nysgerrige på, om han egentlig er professionel fodboldspiller.
– Jeg er en professionel fodboldspiller. Jeg kan ikke sige så meget mere. Mange af mine holdkammerater spørger, om det (DIDE) er mig? Men jeg må holde det som en hemmelighed, siger DIDE til Sky Sports.
– Måske afslører jeg mig selv i fremtiden. Der er lidt ledetråde i masken og mit navn, men jeg vil ikke afsløre det nu.
– Når musikken kommer ud, vil det hele give mening. Hele budskabet vil komme ud i fremtiden. DIDE er en stemme for fodboldspillere og sporten, lyder det fra DIDE.
DIDE startede med at udgive musik i april, og han har allerede flere millioner af streams på Spotify.
Følg med i vores Matchday Liveblog her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League