Jamie Carragher raser: Premier League-spillere udnytter særlig regel
Der var tale om en regulær nedsabling, da Aston Villa søndag aften moste West Ham med hele 4-1.
Skandaleombruste Nicolò Zaniolo spillede 76 minutter af kampen for værterne fra Birmingham, og netop hans præstation blev vendt efter kampen.
For Sky Sports-eksperten Jamie Carragher er ikke tilfreds med, at Zaniolo smed sig på græsset, hvor han ifølge den tidligere Liverpool-stjerne simulerede en hovedskade.
– Jeg har ærlig talt fået nok af det her. Folk malker det her med hovedskader og lægger sig ned. Jeg kan forstå, hvis det er noget virkelig alvorligt, og så kan man argumentere for, om dommerne ved, om det er alvorligt eller ej. Han har set duellen, og der er ikke noget galt med hans (Zaniolos, red.) hoved, så fortsæt kampen.
– Det afbryder kampen. Det dræber kampen. Det er sket for ofte. Folk lægger sig ned og tager sig til hovedet, fordi de ved, at kampen bliver afbrudt, fordi de har tabt bolden i en farlig position, og fordi de tror, at der kommer et farligt kontraangreb.
– Der finder en duel sted, men der sker intet. Det her er ærlig talt nonsens. Han falder til jorden og tager sig til hovedet, og dommeren ønsker ikke at stoppe kampen, for han har set duellen.
– Fordi spilleren bliver liggende og tager sig til hovedet, føler dommeren, at han er nødt til at fløjte. Det er nødt til at stoppe. Det er sket for mange gange i løbet af kampen, og spillerne udnytter det. Det var en regel, som blev indført for at hjælpe spillerne, og nu udnytter de den, siger Jamie Carragher til Sky Sports ifølge Daily Mirror.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet
2. Per Frimann rystet over Manchester United
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. Golfstjerne vil elske at investere i Manchester United
5. Avis: Han står til at blive sportsdirektør i Manchester United