Stjerne afviser rygter om Manchester United
Luka Modric er på det seneste blevet rygtet væk fra Real Madrid, og her er Manchester United blevet nævnt som en mulig destination.
Men det er noget værre vrøvl, fortæller hovedpersonen nu selv.
I stedet ønsker han at blive i den spanske hovedstad, udtaler han.
– Det, som de skriver i aviserne er falskt. Jeg har ikke de intentioner, lyder det fra Modric ifølge Defensa Central.
Modric har været en nøglespiller for Real Madrid, siden han skiftede til klubben fra Tottenham. Han har været en af de bedste centrale midtbanespillere i sin generation.
Han er dog inde i sin karrieres efterår, og derfor er Real Madrid da også begyndt at forberede et liv uden ham, hvilket har sat gang i spekulationerne.
Det vides ikke, om den spanske hovedstadsklub vil af med kroaten til vinter. I så fald kunne det tænkes, at en stor del af overgangssummen fra hans skifte for et årti siden kunne hentes hjem. Dengang gav madrilerne 261 millioner kroner.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Gravesen kræver fire danske stjerner smidt af: "De er blevet for gamle"
2. Hemmelige møder er i gang: PL-klub kan blive fratrukket point
3. Morten Bruun revser dansk stjerne: "En af hans dårligste kampe"